9 simple strategier, der gør dig mere effektiv

Vi prøver konstant at nå mere og mere. Vi knokler for at overholde deadlines. Vi jonglerer mellem arbejdsopgaver, fritidsinteresser og familieforpligtelser. Vi besvarer e-mails, bruger sociale medier og skriver tekster på samme tid. Men fungerer det? Opnår vi det, vi ønsker og det, der er bedst for os, familien og vores virksomhed? Eller bruger vi mere tid på at omrokere, springe fra det ene til det andet og lede efter ting?

At blive mere effektive, så vi kan nå vores mål uden at blive udbrændte og stressede, bør enhver virksomhedsejer stræbe efter. Du behøver ikke at være den fødte organisator eller fuldstændig ændre måden, du gør ting på. Små ændringer kan gøre en kæmpe forskel.

1. Brug værktøjer, der kan støtte dig i at arbejde mere effektivt. Der er en masse værktøjer, der kan hjælpe dig med at organisere ”dit liv” bedre, bruge din tid mere effektivt og gøre hverdagen lidt lettere.
Du kan planlægge dine opslag på sociale medier og benytte planlægningsfunktionen hos din e-mailserviceudbyder. Du kan bruge en app som Evernote eller OneNote, så du har adgang til noter mv. fra alle dine enheder, kan holde styr på din research, dine ideer og to do-lister.

2. Saml dine arbejdsopgaver i bunker, der hører sammen. Afsæt tidsblokke i kalenderen, hvor du kun arbejder med den bestemte type opgaver. En opgave, som f.eks. at skrive en blog er ikke én opgave. Det er en tekstopgave, en grafisk opgave, en opsætningsopgave og en markedsføringsopgave.

Hvis du ikke adskiller de forskellige opgaver og f.eks

  • skriver tekster i 1½ time
  • laver billeder og grafisk design til bloggen og dine sociale medier mv i en 1-2 timer
  • opsætter flere artikler på din hjemmeside, som derefter udgives automatisk
  • opretter opslag til SoMe i et planlægningsværktøj

så spilder du tid, koncentration og energi.

En opgave som ”udgive en artikel på min blog”, er ikke én opgave, men består af

  • en skabende tekstopgave
  • en kreativ grafiske opgave
  • en praktiske opsætningsopgave

Opgaver, der skal håndteres helt forskellige steder i din hjerne og skiftene mellem opgaverne, hvis du springer fra det ene til det andet, vil kræve mellem 5 – 15 minutters spildtid mellem hver (eller i det mindste ikke-produktiv tid), før dit fokus og din koncentration er tilbage igen.

3. Simplificer dit (arbejds-) liv. Det kan være alt fra at rydde op i rod og overflødige ting på dit arbejdsbord til at bakke ud af alt for mange forpligtelser. Du deltager måske i 20 forskellige grupper (fysisk eller virtuelt) for forskellige projekter, interesser og interesseorganisationer. Du er ikke lige begejstret for dem alle, men du har måske følt dig forpligtet af en eller anden grund. Meld dig ud og fortsæt i de par stykker, du virkelig holder af og som giver dig noget.

4. Automatiser så meget du kan. Brug værktøjer og systemer til at drive din virksomhed mere effektivt. Der er mange muligheder for automatiseringer – også noget, der lige passer til dig.

Det skaber tid, energi og overblik, når du ikke skal klare en hel masse manuelle rutineopgaver.

5. Uddelegere opgaver til andre for at frigøre tid, så du kan fokusere på det, der er vigtigst.
Er du den eneste, der kan planlægge indlæg, ringe til kunder, svare på henvendelser, lave mad og gøre rent og bringe tre børn til forskellige fritidsaktiviteter? Sikkert ikke.
Outsource så mange opgaver, du kan, til en virtuel assistent, en studentermedhjælper og til dit netværk.

6. Opbyg rutiner og vaner til de opgaver, der ikke kræver beslutninger hver gang. Lav standardprocedure for hver enkelt tilbagevendende opgave. Det gør det langt lettere at overdrage til andre og opgaverne udføres sikkert og effektivt, fordi de enkelte trin er lagt ud. Ingen brug for lange manualer og googlesøgninger om, hvordan det nu lige er, man gør det og det. Det står i standardproceduren.

7. Stop med at multitaske. Fokuser på én opgave ad gangen. Multitasking får dig til at hoppe fra én ting til en anden uden at færdiggøre nogen af dem. Når du multitasker, stopper du ofte op midt i opgaverne for at tjekke noget eller gøre noget i et andet projekt. Det er stressende.

Når du er fokuseret på én ting i en afgrænset periode, arbejder du hurtigere, kvaliteten af dit arbejde bliver bedre og dine kreative ideer flyder lettere.
Det fokus gør dig samtidig mindre stresset, mere tilfreds og meget gladere.

8. Vær velorganiseret. Sæt tingene på plads! Både de fysiske og filerne på din computer! Der spildes ufattelig meget tid på at lede efter ting.

Skab et system på din computer, så du ved, hvor tingene er og gør det samme med dine nøgler og de andre ting, du igen og igen leder efter!

9. Planlæg dine projekter. Måske får du gode resultater uden en plan, men det vil ikke være noget, du kan være sikker på og du kan ikke gentage processen! Du skal planlægge for at nå dine resultater hurtigst muligt, så du sparer penge, energi og ikke mindst tid.

Mange kreative mennesker undviger planer, fordi de ikke føler de kan putte deres kreativitet ind i en ramme. Som virksomhedsejer skal du kunne drømme, være kreativ og produktiv. Det styres af planlægning.

MÅLSÆTNINGSSKURSUS

Planlæg din succes

og nå dine mål

Få styr på dine daglige opgaver, så du effektivt og sikkert arbejder dig frem mod dine store mål. Se det ske på det planlagte tidspunkt!
Identificere dine mål for de kommende 12 mdr. og del dem derefter op i overkommelige delmål.
Jeg viser dig hvordan. På én time. Derefter skal du i gang med overvejelserne, beslutningerne og planlægningen.