Din e-mailliste er dit vigtigste digitale aktiv
Din e-mail-liste er en af de vigtigste vækstfaktorer i din online forretning.
Alligevel er der mange, der ikke udnytter potentialet i deres liste. De bruger simpelthen ikke den liste, de har opbygget.
Det er ofte fordi, de er usikre på, hvad de skal ”sige” til deres abonnenter eller fordi de er bange for, at deres abonnenter bliver irriterede og derfor framelder sig deres liste.
Uanset hvor du henter information om online business, vil du helt uden undtagelse få det råd, at du skal opbygge din e-mailliste, fordi den er det mest værdifulde aktiv, du har i dit forretning. Det er der, du kan tale direkte med dine abonnenter, som er mennesker, der har vist dig og/eller dine produkter interesse. Og det er godt, men din mailliste er ikke noget værd, hvis du ikke bruger den til noget.
Faktisk er det afgørende, at du holder den i gang, sender kvalitetsmails ud, interagerer med dine abonnenter, for ellers er din liste ikke-eksisterende.
E-mail-delen af din forretning skal tages meget alvorligt. Det er ikke bare noget, du lige skal huske at sende ud 5 minutter inden du går hjem.
Når din e-mail-liste og de forskellige regler, automatiseringer og tags er korrekt opsat, er det ikke længere bare en liste. Det er motoren i din virksomhed. Den del, der driver det hele fremad!
Derfor skal du have en e-mailliste
- Folk glemmer dig. De har meget andet at tage sig til og når de så skal bruge dig, har de måske glemt, hvad din hjemmeside hedder. Resultat: Ingen kunde.
- Besøgende, der bare dukker op på din side, opdager sandsynligvis aldrig alle de ressourcer, der findes på din side og de smutter igen. Resultat: Ingen fastholdelse.
FORDI: så har du muligheden for at tale direkte med folk, når du vil og om hvad du vil.
Hvis du forsøger at opbygge en online business uden at opbygge din e-mailliste, kommer det sandsynligvis ikke til at lykkes for dig. Du har måske rigtig godt fat i dine følgere på sociale medier og det er dejligt, men det er slet ikke nok.
Du skal kunne fange deres opmærksomhed.
Med en e-mailliste kan du få dine abonnenters opmærksomhed præcis, når det passer dig – noget, du ikke kan på sociale medier. Og hvis du gerne vil hjælpe dit publikum (og det vil du, for det er en del af din forretningsmodel ☺️), så er det nødvendigt at kunne tale direkte med dem via e-mails lige ind i deres indbakke.
Betalt trafik
Hvis du betaler for Facebookannoncer og dermed kommer direkte ud foran dit publikum og har en konverteringsrate på 2%, så er det virkelig godt.
E-mails derimod (som vi også betaler for!) ses i gennemsnit af 20-30% af dine abonnenter. Klikraten er typisk mellem 3 – 15% (eller meget højere, hvis det er et uimodståeligt tilbud) og når du segmenterer din e-mail og dermed målretter dem mere sofistikeret, vil dine åbnings- og klikrater stige væsentligt i størrelsesordenen hhv. 50% og 25%.
Så e-mailmarketing er helt uden for sammenligning bedre end selv den bedste kampagne på sociale medier.
Væksten i din online business vil stort set være ligefrem proportional med størrelsen af din emailliste.
Og så HUSK, at E-maillisten kun er noget værd, hvis du bruger den til noget.