Dine vaner styrer dig
Hvis det kommende år skal blive dit bedste, mest succesfulde og produktive år til dato, så er der 2 ting, du skal have styr på: Forstyrrelser og vaner.
I sidste uge handlede det om forstyrrelser og om, hvordan du kan undgå dem. I denne uge skal det derfor handle om vaner.
Vi kommer ikke uden om vaner. Vaner er det, der hjælper os med at gøre ting, forberede ting, have en personlig hygiejne, osv. Men vaner er også det, der kan ødelægge det for os eller forhindre fremskridt.
Vaner styrer vores liv og er forskellen på succes og fiasko.
Vaner og viljestyrke
Det er ikke kun viljestyrken, du skal satse på, når du skal i gang med svære ændringer.
Vi kan overholde en fedtfattig diæt på 1.000 kalorier og være sultne i en uge eller to. Vi kan gøre noget, vi hader i et stykke tid – lige indtil vi løber tør for viljestyrke.
Men vi kan stå op kl. ”meget tidligt” for at nå toget, køre børnene i skole, børste tænderne eller gå på arbejde hver dag uden risiko for at løbe tør for viljestyrke. Det kan vi, fordi det er blevet til vaner.
De er en indgroet del af, hvem vi er og vi gør det automatisk. Det kræver ikke en bevidst beslutning hver gang. Det er vaner.
Der er faktisk et omvendt forhold mellem vaner og viljestyrke:
- Når du gerne vil have en ny vane, kræver det ofte meget viljestyrke at komme igang.
- Når den nye begynder at etablere sig, bliver det lettere og lettere og kræver mindre og mindre viljestyrke.
- Når du har en vane, behøver du ingen viljestyrke. Det går automatisk.
Vær opmærksom på den proces
Når du ved, at det ikke bliver ved med at være så svært at springe kagen over, droppe at tjekke mails og sociale medier hver 10. minut, arbejde uden distraktioner,…vil det hjælpe dig med at etablere nye vaner. Du kan se, at der er lys for enden af tunnelen.
Og der er hjælp at hente.
Mens vi er i gang med at opbygge den ny vane og dermed er på overgangen fra ren viljestyrke til automatik, skal du finde på noget, der kan hjælpe og støtte dig. Det kan være:
- Sedler eller notifikationer på telefonen, der holder dig på sporet.
- En person, der kan holde dig ansvarlig. Du kan bede en om at holde dig op på din beslutning eller du kan gå i gang med ændringen sammen med en anden. I kan motivere hinanden og det hjælper på den falmende viljestyrke, der melder sig, når entusiasmen forsvinder.
- Fjerne ting, der trækker dig hen mod den gamle vane eller ikke støtter den nye.
Gør, hvad du kan for at hjælpe og støtte din viljestyrke, indtil du har gjort den nye adfærd til en vane. Derefter vil det blive let og automatisk.
Excellence is an art won by training and habituation.
We do not act rightly because we have virtue or excellence, but we rather have those because we have acted rightly.
We are what we repeatedly do.
Excellence, then, is not an act but a habit.
– Aristotle
Derfor er det så svært
Vi har i virkeligheden 3 hjerneprocesser og de taler ikke ret godt sammen.
De 3 ansvarlige hjernedele er:
- Krybdyrhjernen, der er ældst og som siger: Angrib, flygt, spil død eller æd.
- Den næstældste, som er Lillehjernen eller den “emotionelle hjerne”. Den er social og følelsesmæssig.
- Den tredje del er Neocortex, den største og den nyeste del af hjernen. Det er den bevidste og tænkende hjerne. Den tænker, indlærer, visualiserer, husker, bruger ord og symboler,…
Vi tror, at vi ER vores “tænkende” hjerne
Vi tror, vi er rationelle, logiske og selvbestemmende.
Vi tror, at vi kan bestemme over vores krop og tanker og ændre den måde, vi føler på. Det er en illusion.
I virkeligheden er det vores 2 ”gamle hjerner”, som tager sig af sex, magt, kontrol, frygt, ønsket om at blive elsket, blive værdsat, blive beundret, der har magten over os.
De overtager den tænkende del af vores hjerne og de får den til at rationalisere alt muligt.
Hvorfor?
De 3 hjerner arbejder vældig effektivt hver for sig, men de forstår tydeligvis ikke hinanden, derfor oplever vi ofte konflikter mellem det fysisk, det følelsesmæssig og det intellektuelle.
De 3 hjerner er ikke gode til samarbejde om at løse problemet. Man bliver følelsesmæssigt tiltrukket af noget og ved samtidig, at det bør man ikke gøre. Eller man vil virkelig gerne nyde et eller andet og oplever samtidig skyldfølelse ved tanken.
På grund af de automatikker i hjernen, bliver vores vaner afgørende for, hvad vi får ud af tilværelsen. Først når vi er bevidste om det, så kan vi tage styringen.
Din hjerne er formbar
Hvis vi gør noget igen og igen over længere tid, danner hjernen permanente neurologiske forandringer, derfor kan vi bruge vores viljestyrke til at opbygge nye vaner.
Skab nye og bedre vaner
Hvor lang tid tager det at skabe en ny vane?
Det komme an på din motivation og hvor stor ændringen er:
Hvis du spiser en stor pose slik hver aften og ændrer det til en mindre eller sundere pose, vil det sandsynligvis ikke tage dig lang tid at få gjort det til en vane.
Det vil være langt sværere og tage længere tid, hvis du stopper fra den ene dag til den anden.
Det vil naturligvis være forskelligt fra person til person og fra én vane til en anden, men:
- Det er lettere at få en ny vane end at slippe af med en gammel.
- Når det er muligt, prøv at erstatte en gammel vane med en ny.
- Små vaner er nemmere at skabe end store. Start småt ud. Små trin giver resultater.
Vaner, som vil ændre dit liv og gøre dig langt mere produktiv:
- Fem minutters reglen. Hvis det tager mindre end 5 minutter, så gør det med det samme.
- Femten minutters reglen. Se, hvor meget du kan nå på 15 minutter. Afsæt 15 minutter til en opgave og sæt en alarm, så du ved, hvornår du skal stoppe. Det er helt utroligt, hvad man kan nå på 15 minutter. Det er motiverende at have den korte periode til det og de trivielle opgaver, som ingen gider, er nemme at gå til, når man ved, der kun skal bruges 15 minutter på dem.
Det kan være at:
- tjekke din indbakke
- gå en tur eller lave nogle øvelser på stedet
- meditere
- betale regninger
- rydde op på computeren
- køre et virusprogram eller andet, der sikrer, at computeren er opdateret
- tage opvasken
- lægge tøj sammen
- holde et møde – stående og forberedt
- Sig NEJ. Sig nej til det, du ikke vil eller som ikke passer ind i din plan. Prøv det. Sig det pænt. Det giver meget mere plads til at sige Ja til de ting, der betyder noget.
- Hold en lille pause hver time, hvor du rejser dig, strækker dig, drikker et glas vand og får en mundfuld frisk luft. Det behøver ikke tage mere end et par minutter, men det vil give dig en masse ny energi.
- Sørg for, at din arbejdsplads er ren og ryddelig. Det stjæler energi og forstyrrer, hvis der er rod omkring dig.
- Drop multitasking. Koncentrer dig om én ting ad gangen.
- Gør tingene én gang og brug skabeloner og automatiseringer.
- Gør det vigtigste først.
- Planlæg i morgen i dag.
Planlæg din succes
Gør dine drømme og visioner til virkelighed
Hvis du er interesseret i planlægning og målopfyldelse, kan du komme meget hurtigt i gang ved hjælp af vores online kursus “Planlæg din succes” i serien “Lær det på én time“.
Kurset består af korte videolektioner, der sammenlagt varer knap 40 min. plus guiden “Planlæg din succes” og målsætnings-og planlægningsværktøj for hele året både som skrivebar PDF og som Excel. Desuden en Trello skabelon som sprint board.
Alle vores “Lær det på én time” onlinekurser koster kr. 695,- inkl. moms.