Facebook annoncer er ikke for alle
Jeg er i midt i produktionen af kurset Klar-parat-sælg med Facebook annoncer. Det er – som alle vores andre kurser – et praktisk kursus uden spildtid, som tager kursisten med gennem de strategiske overvejelser først:
- Hvad er formålet med kampagnen?
- Hvem er målgruppen?
- Hvordan finder du dem?
- Hvilke annoncetyper er de bedste?
- Hvor på Facebook og Instagram skal du placere annoncerne?
Jeg viser, hvordan du udarbejder annoncerne både det visuelle og opsætningen af teksterne og derefter tager vi fat på alt det praktiske og sætter det hele op trin for trin inkl. henter og installerer den helt nødvendige Facebook pixel.
Så mit hoved summer af Facebook og annoncer, men ..
Facebook annoncer er ikke for alle og enhver
Hvis din virksomhed ikke er klar, så kan du lige så godt smide penge ud ad vinduet. Det er både hurtigere og nemmere!
Sandheden er jo, at Facebook annoncer koster penge. Det er en god og billig måde at reklamere på, men kun hvis din virksomhed er klar til at modtage det investeringsafkast (ROI*), som Facebook annoncen kan generere.
Hvad mener jeg med det??
Jo, hvis du ikke kan føre dine ideelle kunder – dem, du sender Facebook annoncerne ud til – ind i din salgstragt, så du kan tjene mere end det beløb, du bruger på annoncerne, hvorfor så smide penge efter projektet?
Hvis du ikke tænker på forretningsdelen, men bare reklamerer uden nogen anden plan end at sende folk til din hjemmeside/blog, så spilder du dine penge.
Betalt trafik er en effektiv måde at jump starte din forretning på, HVIS du samtidig opbygger en god e-mailliste og har ting eller ydelser, du kan sælge.
Det altafgørende her er at have styr på ROI (Return On Investment):
Hver gang vi bruger kr. 1,- på Facebook annoncer, skal vi have mindst kr. 1,- tilbage og helst en hel del mere, for hvorfor ellers bøvle med det?
Annoncer, der bare sender folk til din hjemmeside eller blog uden en plan, er spild af penge. Du er nødt til at have en automatik (salgstragt) klar, inden du bruger penge på annoncer – og det gælder ikke kun Facebook annoncer.
Dit ROI kommer fra din
- E-mailliste
- Dit salg
Så hvis din virksomhed ikke er klar til at tiltrække potentielle kunder og abonnenter til din e-mailliste, så skal det være din første prioritet.
Og indtil det er på plads, er det for tidligt for dig at annoncere på Facebook.
Når det er sagt, så kan du bruge annoncer til eksponering af din hjemmeside/blog og til opbygning af dit brand, men i sidste ende skal det føre til, at dine annoncekroner bliver brugt godt og det gør de kun, hvis du har din automatisering/salgstragt/forretningsmaskine (du vælger selv ordet 😉) på plads.
En enkel salgstragt
Denne salgstragt består af 3 ting elementer:
1. En freebie. Den uimodståelige og værdifulde kundemagnet, som din målgruppe gerne vil have. Den kan de hente ved at give dig deres e-mail og dermed give dig tilladelse til at sende mails til dem.
2. En e-mailsekvens, der følger op på deres tilmelding
3. Noget, du sælger. Et produkt eller en ydelse. Hvis du endnu ikke har et produkt klar, kan du lave en beskrivelse og et forsalg af det kommende produkt.
De 3 punkter udgør en meget simpel salgskanal, hvor du trækker folk ind på din liste via en værdifuld freebie. De er glade for freebien og de lærer dig at kende gennem dine e-mails, kan lide, det de ser og de finder ud af, at de kan stole på dig og – når de er klar til det – køber de noget af dig.
Så få en salgstragt på plads, inden du smider penge efter Facebook annoncer, for ellers bliver dine annoncer bare en stor pengemaskine…for Facebook og ikke for dig, for dine annoncer kan ikke give ROI!
Artikelserien om online succes:
Har du brug for hjælp?
Til det tekniske? Til opsætning eller vedligeholdelse af dine platforme?
Til udarbejdelse af online kurser?
Vi tilbyder en lang række af tekniske, praktiske og strategiske ydelser,
som kan gøre tingene lettere for dig:
Pakkeløsninger, klippekort, faste månedlige ydelser & coaching