Når det handler om at udarbejde en fantastisk content plan til din blog og sociale medier, er det mest udfordrende altid at få nye ideer.
Brainstorm i en afmålt (kort!) tidsramme virker godt for mig. Nogle gange kommer ideerne bare flyvende, andre gange går det lidt mere trægt – især når man skal kreere ideer og materiale, der skal udkomme uge efter uge efter uge.
Heldigvis er der mange måder at få Content ideerne til at flyde frit på. Det trick, der altid virker for mig, er at tage udgangspunkt i en af de fem grupper herunder og det vil også virke for dig – uanset hvilken branche, du er i.
Sådan kommer du forbi den uundgåelige idéblokering
1. Besvar dine hyppigst stillede spørgsmål
Hvilke spørgsmål bliver du hyppigst stillet – om din forretning, produkter, processer eller måske om noget personligt? Besvar dem! Uanset om det er i form af en blog, sociale indlæg, historier, videoer eller alt det ovenstående, er besvarelse af spørgsmål en fantastisk måde at skabe indhold, som du ved, dit publikum allerede leder efter.
Start med at samle inspiration fra de e-mails, meddelelser eller kommentarer, du har modtaget, og brainstorm derefter kreative måder at levere super god content!
Tip:
Du behøver ikke at holde fast i det noget slidte ”Jeg har fået mange spørgsmål om …”-format.
Udvid dit repertoire:
- Lav vejledninger, FAQ’s og guides som tekst og/eller infografikker
- Vis, hvordan det foregår hos dig i kulissen
- Lad dem kigge dig over skulderen med engagerende videoer
2. Spørg dit publikum
Det er (som du sikkert ved) min kæphest: Spørg dem, der har svaret!! Gætværk er kun sjovt, når det er en selskabsleg, så hold op med at gætte på, hvad dit publikum ønsker sig. Find ud af det ved at spørge dem!
- Hvad er deres interesser?
- Hvad vil de gerne lære mere om?
- Hvad er deres største problem, udfordring eller forhindring, som du kan hjælpe med at løse?
- Hvilke nye produkter eller tjenesteydelser vil de gerne have?
Du kan stille uendelige mange spørgsmål. Det kan være store, åbne spørgsmål eller ultra specifikke. Det kan være som en form for afstemning. De svar og resultater, du modtager, viser dig tydeligt, hvor behovet ligger og det udløser øjeblikkeligt ideer.
Du kan oprette dine spørgsmål fuldstændig gratis i f.eks. Google analyse eller Typeform (som er dem, jeg bruger)
Sådan gør du:
- Opret en undersøgelse
- Send undersøgelser til
- klienter
- kunder eller deltagere i online kurser eller workshops
- Opret afstemninger på Instagram, Facebook eller Twitter
- Brug funktionen ‘Stil et spørgsmål' på Instagram stories ved at bruge ”spørgsmålsklistermærket”
- Opfordr brugerne til at kommentere eller svare på indlæg (dette hjælper også med at øge engagementet!)
- Afhold en live Q&A for dine abonnenter.
Husk, at holde godt styr på alle svarene. De er en guldgrube af info til alle former for materiale og content inkl. online kurser!
3. Sæt dig i deres sted
Du er ikke der, hvor dine potentielle kunder er, derfor kan det være svært at vide, hvad de mangler. Så prøv at sætte dig i din potentiel kundes sted ved at besvare følgende:
- Hvad har de brug for at vide om dig, før de vil bruge dig eller købe dine produkter?
- Hvilken værdi kan du tilføje til deres liv?
- Hvilke unikke ”ting” kan du byde ind med, som ingen anden kan?
TIP:
De fleste potentielle kunder har brug for meget mere end en ”Køb/bestil her” knap. De skal overbevises om, at du er den rette til opgaven. Det er ikke nok at have en smukt profil på instagram eller en fancy hjemmeside. I sidste ende handler det om tillid og tro på, at pengene er godt givet ud på dig!
Det handler om, hvad du siger og hvordan du siger det. Så næste gang du er tom for ideer, så spørg dig selv:
- Hvad ville jeg have brug for at vide om min virksomhed?
4. Giv dem insiderviden
Dine kunder og abonnenter følger DIG, fordi du leverer noget, de gerne vil have. Det kan være underholdning eller din specialistviden. Du ser tingene fra en interessant vinkel, har større erfaring eller mere indsigt om det, der interessere dine følgere. De vil gerne vide, hvordan du har opnået dit resultat, hvad du bruger, hvordan du gør osv. De vil gerne have smutveje.
- Lav en ressourceside på din hjemmeside, hvor du liner de produkter op, som du læner dig op ad i din virksomhed. Du har nu et idékatalog, hvor du kan tale længe og i detaljer om hvert eneste produkt (Se vores ressourceside her)
- Hvordan har du selv opnået resultater? (Efter modellen: Hvordan tackler du selv det, du “coacher” i?)
- Har du bestemte rutiner?
- Har du fundet en smart smutvej?
TIP: Når du fortæller om de metoder, redskaber og produkter, som du bruger, så er det jo markedsføring. Du anbefaler andre virksomheders produkter til dine læsere, fordi du er glad for produkterne. Du bruger dem og de hjælper dig.
Undersøg om de pågældende virksomheder har affiliate programmer, så du kan få et lille beløb udbetalt af virksomheden, hver gang de får en ny kunde på din anbefaling.
5. Brug dine data
Google Analytics og analytics på diverse platforme leverer meget brugbar data om alt det, du allerede har delt og kan derfor give ideer og inspiration til nyt. Gennemgå din blog, opslag og videoer på sociale medier for at blive klogere på, hvad der får mest opmærksomhed fra dit publikum. Data vil give dig svar. De viser dig med al tydelighed, hvad folk læser, synes om, deler og interagerer mest med.
Lav en oversigt. Det vil få ideerne til at fosse ud. Du kan genbruge det gamle content og finde på nye, kreative måder at udvikle det på.