Skab dit bedste år nogensinde

Der er 2 ting, du skal have styr på, hvis du drømmer om at skabe det mest succesfulde og produktive år til dato. Og de handler ikke direkte om, hvad du producerer i din virksomhed.

Det handler nemlig om forstyrrelser & vaner.

I denne artikel tager jeg mig kærligt af det første punkt og har også en god og tankevækkende øvelse til dig. I næste uge kommer det så til at handle om vaner.

Forstyrrelser, distraktioner og det, der er værre..

Forstyrrelser kan virke uskyldige.
Vi kender alle til, at nogen spørger, om de lige må få 2 minutter eller at vi forstyrrer os selv, fordi et lille spil et-eller-andet på telefonen frister.

  • Har du tjekket din e-mail inden for de sidste 30 minutter?
  • Har du slået notifikationer og alle andre ting fra, der popper op eller giver lyd, når du sidder og arbejder?

Vi har en indbygget lyst til det nemme og det behagelige. Derfor er vi så nemme at distrahere og derfor er sociale medier med alle de smukke billeder og ligegyldige historier guf for vores krybdyrhjerne. Så hvis du ikke styrer din krybdyr hjerne, så styrer den dig – OG DEN ER GOD TIL DET! Den er til gengæld rigtig dårlig til at skabe resultater. Den vil hellere ligge i solen og nyde livet.

Så hvad gør vi?

Vi beslutter os til at tage styringen. Til at blive professionelle.

Hvis du ikke kender Steven Pressfield, så vil jeg anbefale dig bogen “Turning Pro” som natbordslæsning. Det er ikke nogen lang bog, men den tager lang tid at komme igennem, for den er fyldt med sandhed på sandhed, som ikke nødvendigvis er let at fordøje.

Han siger bl.a. ” at det er gratis at blive en PRO, men at det ikke er let. Når vi bliver professionelle, opgiver vi det liv, som vi er vant til og som vi er meget komfortable med. Vi opgiver det billede af os selv, som vi identificerer os med.”

 Og om det at blive professionel:

“Hvad får vi, når vi bliver professionelle? Vi får magt. Vi finder vores vilje, vores stemme og vores selvrespekt. Vi bliver den, vi altid har været, men som vi har været for bange til at omfavne og leve ud.”

“The amateur tweets.
The pro works.”

–  Steven Pressfield i “Turning Pro”

En lille tankevækkende og nyttig øvelse

Øvelsen foregår, mens du arbejder koncentreret og går ud på at registrere og notere hver en ting, som fanger din opmærksomhed og dermed forstyrrer dit arbejde og din koncentration.

Det er ligegyldigt, hvad det er og om det er godt eller skidt. Det skal på din liste.

Det er ligegyldigt, om du nyder det eller det er noget, der irriterer dig. Det skal på din liste.

Om listen er et stykke papir ved din side, et elektronisk dokument eller en lydfil er op til dig. Det eneste, du skal hver eneste gang, du bliver forstyrret eller distraheret, er at skrive det ned.

Vigtigt er det, at du er ærlig overfor dig selv, når du sætter ting på – eller undlader at sætte ting på din liste.

Spørg dig selv, hvad der igen og igen forstyrrer, sluger din tid eller trækker din opmærksomhed væk fra det, du laver.

Eks.

Det kunne være din telefon, sociale medier, din hund, et familiemedlem, en kollega.
Det kunne være køleskabet. Det kunne være det gode vejr udenfor. Det kan være det dårlige vejr udenfor.

Eks.

Måske elsker du at se noget på YouTube midt på eftermiddagen, lægge et par billeder på Instagram eller måske opdager du, at Facebook konstant distraherer dig med diverse notifikationer sådan cirka 80 gange om dagen!

Eks.

Dette kan omfatte sociale medier, nyheder, telefonen, din e-mail, dine børn, din kone eller din mand, dit fjernsyn, mad, spil, – det er ligegyldigt, hvad det er.

Du skal have det på listen, så du sort på hvidt kan se, hvad der stjæler din tid og dit fokus og dermed kommer i vejen eller frister dig til at gøre noget andet end ”dit arbejde”.

Det handler i sidste ende om at tage små skridt hen imod at få kontrol over situationen.

Du kan komme i gang allerede i dag med at ændre det bare ved at notere forstyrrelserne og mindst én ting, som du kan gøre for at ændre det, så det ikke længere vil forstyrre dig.

Jeg håber, du prøver, for du vil få nogle gode indsigter med den øvelse. Du vil blive klar over, hvor ofte du forstyrres, hvad din tid rent faktisk går med og hvordan du kan forbedre det.

Jeg har arbejdet med målopfyldelse, lige så længe jeg kan huske. Fra gymnasiet, universitetet, mit første job, det næste job, springe ud som selvstændig. Jeg har altid haft mål – ja, en plan for, hvad jeg ville som det næste.

Det er jo ikke lykkedes det hele. Der har været tilbageslag undervejs. Der har været tider, hvor jeg har ønsket at smide håndklædet i ringen (og dage, hvor jeg har tilladt mig selv at gøre det!), men jeg har altid holdt fokus på mit mål og er fortsat med at gå fremad – også i de perioder, hvor det føltes som om et dovendyr kunne overhale mig.

Hvorfor fortæller jeg dig det?

Fordi du også kan blive en succesplanlægger.

Jeg har lavet et lille kursus – det første i vores nye serie ”Lær det på én time” – Det hedder ”Planlæg din succes – gør dine drømme og visioner til virkelighed” og det tager dig trin for trin gennem planlægningen af dit årsmål, bryder det eller dem op i kvartalsmål, ugemål og dagsmål.

Jeg har desuden tilføjet en introduktion til projektstyringssystemet Scrum, som får dig hurtigt, overskueligt og sikkert gennem de enkelte opgaver.

Og der er et skema mere i kurset, nemlig månedsplanen, der viser dig en smart måde at få nye vaner på og ændre dem, der ikke gavner dig.

Hvis du er interesseret i planlægning og målopfyldelse, kan du komme meget hurtigt i gang ved hjælp af vores online kursus i serien “Lær det på én time”.

I det kursus får du beskrivelse, projektark og Trello (reklamelink) board plus målsætnings-og planlægningsværktøj for hele året.

Alle vores “Lær det på én time” online kurser koster kr. 495,- inkl. moms.