Affiliate marketing: Hvem, hvad og hvordan?

Affiliate marketing er kort sagt en måde at tjene penge på andres produkter eller ydelser ved at omtale og anbefale dem til sit publikum.
Når du bliver affiliate partner for en virksomhed, modtager du betaling for din indsats, din tid og din anbefaling af produktet. Virksomheden, der ejer produktet, giver dig et unikt affiliate link, som du skal bruge, når du promoverer produktet. Linket registrerer de klik og køb, der foretages via det pågældende link.

Når en person klikker på dit affiliate link, føres de til en side på ejerens hjemmeside. Hvis de køber produktet eller den ydelse, som du har ført dem hen til, får du udbetalt en provision – typisk en fast procentdel – af det salg efter en aftalt periode.

Der er 4 involverede i affiliate marketing:

1. Sælgeren

Sælgeren er den person eller virksomhed, som har et produkt eller service, som affiliate partneren promoverer. Sælgeren er ansvarlig for både levering og servicering i forbindelse med salget. Sælgeren er også ansvarlig for markedsføringsstrategien.

2. Affiliate partneren

Affiliate partneren er den virksomhed eller person, som promoverer produkter eller ydelser fra sælgeren og som derefter får provision af salget, som kan være en procentdel af salgsprisen. Det kan også være en henvisningsprovision, hvor affiliate partneren modtager et fast beløb blot for at sende en ny abonnent til sælgerens e-mailliste.

3. Kunden
Kunden er slutbrugeren, altså den person, der køber produktet eller ydelsen via affiliate partnerens link. Kunden henvises til sælgerens hjemmeside eller direkte til produktet via et affiliate link. Når kunden klikker på linket, lægger systemet en cookie på kundens computer og hvis kunden køber produktet inden for et bestemt antal dage, registreres købet på affiliate partnerens konto.

4. Affiliate netværk

Affiliate netværket er den digitale platform, sælgeren bruger til at generere affiliate links til hver enkelt affiliate partner og registrere kliks, salg og beløb, der skal udbetales til affiliate partnerne.

Affiliate links virker på flg. måde:

Når man klikker på et affiliate link (et reklamelink), så lægger det en tidsfølsom cookie på computeren.

Det betyder, at

hvis læseren køber det pågældende produkt fra den computer, cookien ligger på og inden for den periode, cookien er aktiv, så registreres det som et affiliate salg.

Eksempel:

Når en person investerer i den billigste betalingsløsning på ConvertKit via vores affiliate link, så udbetaler ConvertKit HVER MÅNED $8.70 til os. Det er ca. kr. 50,-, der ruller ind på kontoen uden anden indsats fra vores side end oprettelsen af en affiliate aftale med ConvertKit og placering af et reklamelink, som folk kan klikke på.
Jeg taler jo i forvejen om de produkter, fordi jeg kan lide dem og anbefaler dem, så det behøver ikke at give mig andet ekstraarbejde end at tilføje affiliate links!

Du kan lave dit eget affiliate program

Hvis du sælger digitale produkter fra en kursusplatform, som f.eks. Thinkific, Teachable, Simplero, Kajabi, m.fl. (de såkaldt Learning Management System (LMS), (der er det software, som du bruger, når du opretter, administrerer og leverer dine digitale produkter), kan du meget let tilføje affiliate partnere til din virksomhed og bruge det som en effektiv del af din markedsføringsstrategi.

Det er nemt, men det kræver at du gør dig nogle overvejelser

Det er vigtigt, at du udarbejder vedtægter, der klart definerer spillereglerne i partnerskabet mellem dig og dine affiliate partnere.

Når affiliate programmet er oprettet og du har affiliate partnere, der tilmelder sig, kører det stort set af sig selv. De kampagner, du har planlagt at lave i forbindelse med udgivelsen af nye produkter eller i forbindelse med f.eks. Black Friday, deler du i en eller anden grad med dine affiliate partnere. Du leverer tekst og billedmateriale og sender dem motiverende mails, hvor du opfordrer dem til at gøre en indsats!

Derudover skal du hver måned tjekke transaktionerne og udbetale provision til affiliate partnerne.

Sådan kan dine affiliate partnere promovere dine produkter

Den mest almindelige og nemmeste måde for en affiliate partner at promovere et produkt på er ved at placere affiliate linket på sin hjemmeside og på den måde skabe trafik fra sin egen hjemmeside til din hjemmeside. Det er en passiv måde at gøre det på og det skaber ikke en kæmpe omsætning med mindre man har en gigantisk følgerskare. Derfor skal du udarbejde materiale og give dem ideer til, hvordan de kan lave en aktiv indsats og dermed tjene mere. Det gavner begge parter!

Sælgeren får et salg, affiliate partneren får en provision og kunden får det ønskede produkt og alle er glade.

Hvorfor overveje affiliate marketing?

Det er oplagt, når du sælger onlinekurser og digitale produkter. Dine kunder, klienter og kursister taler allerede om dig. De kender dine produkter. Og de er glade for dem. Derfor kan du med fordel tilbyde dem en affiliate aftale og dermed give dem endnu større lyst til at tale om dine produkter!

Andre indlæg om affiliate marketing:

Serien om affiliate marketing handler om de forskellige måder at bruge affiliate-aftaler som markedsføring i online business:

  1. Affiliate marketing: Hvem, hvad og hvordan? (dette indlæg)
  2. Affiliate marketing: Vil du ha' en check hver måned? 
  3. Affiliate marketing: Sådan finder du de perfekte produkter
  4. Affiliate marketing: Sådan promoverer du dine affiliate links

IMPLEMENTERINGSKURSUS

Opret og administrer dit eget affiliate program på Thinkific

Bliv guidet igennem opsætningen af din egen affiliate portal på Thinkific med 6 korte videoer og en PDF opsætningsguide.
Du får ideer til, hvordan du bedst hjælper dine affiliate partnere og du får tjeklister, materiale- og e-mailskabeloner, så du nemt og hurtigt kan udarbejde materiale til dine affiliate partnere.

Selv hvis du ikke vil oprette dit affiliate program på Thinkific, er kurset alle pengene værd pga. de mange skabeloner og guides.