Vi arbejder alle online nu
Mange har kastet sig over online business i bredeste forstand i de sidste 2 mdr.
Efter chokket over nedlukningen af samfundet havde lagt sig, fandt mange andre veje, som vil vise sig gode også på længere sigt, for der er ingen tvivl om, at vi ikke kommer til at vende tilbage til ”gamle dage” igen.
Vi har fundet ud af, at møder, samarbejde og undervisning nemt kan klares virtuelt. Det er ikke det samme, – selvfølgelig ikke – men der er mange fordele og kun få ulemper.
Vi ved nu, at det fungerer
Jeg er sikker på, at vi vil huske denne Corona-nedlukning, som tiden, der for alvor lærte os at tage de digitale hjælpemidler i brug. Vi har nu set, at vi ikke behøver at bruge flere timer på transport for at holde et møde.
Vi har lært at bruge Facebook/Messenger, Zoom, Microsoft Teams, Skype og hvad de alle hedder.
Og vi har lært, at det FUNGERER. Vi bliver langt mere effektive og sparer tid og penge!
Så hvis du ikke har taget springet ud i det online univers med din forretning, så gør det NU!
Det digitale rum er det nye sort
Det ser ud som om, vi vender tilbage til nogenlunde normalen på mandag og i ugerne, der kommer og det er dejligt! Og hvis det gør, at du ikke har tid til at komme i gang med dit online kursus lige nu, så er det sådan, det er, men det bliver aldrig det samme igen. Vi er for alvor trådt ind i de digitale muligheders verden.
Nu skal vi bare lære det at kende og blive fortrolige med mulighederne.
Mange af vores potentielle kunder og klienter vil nu være vant til hjemmearbejdsplads, digitale platforme, fleksibilitet og afslappet påklædning 😊De er derfor mere end klar til dine onlineprodukter.
De
- har vænnet sig til tanken om at kommunikere digitalt
- vil lære, når det passer dem og deres daglige gøremål
- vil bruge deres tid effektivt, slippe for transport og spildtid
Diverse software til virtuelle møder:
Facebook har i længere tid – længe før Corona – arbejdet med en videokonferenceservice. Den nye 50-personers Messenger Room videokonferenceservice er allerede rullet ud i USA og den nye platform vil kunne bruges, uanset om man er på Facebook eller ej. Jeg glæder mig!
Der findes mange kursusplatforme og software til online undervisning.
Her i Onlineakademiet bruger vi
- Thinkific (reklame link) som kursusplatform – både i vores egen forretning og som det vi anbefaler og opsætter for kunder
Og som e-mailserviceudbyder bruger, anbefaler og opsætter vi
- ConvertKit (reklame link)
Begge produkter er meget rubuste, intuitive og velfungerende.