Sociale medier kom, så og blev kommercielle
Det er meget nemt at oprette selve virksomhedsprofilen på diverse sociale medier, men det er hverken gratis eller nemt at få succes på de sociale medier. Du skal have en klar plan med, hvorfor du er der og du skal lave gode og regelmæssige opslag. Det tager tid, kræver en stor indsats og har en meget begrænset, organisk rækkevidde.
Alligevel har virksomheder gavn af at være tilstede på et par sociale medieplatforme, for man kan svare sine følgere øjeblikkeligt og hurtig respons giver troværdighed og autenticitet.
Formålet er og bliver marketing
Du deler ud af gode råd, nyttig tips, eftertænksomme citater af én eneste grund: Du markedsfører dig selv eller din virksomhed. Du viser, hvad du står for, du skaber opmærksomhed om dit brand og du slår din status som ekspert fast. Du arbejder målrettet for at få flere følgere og potentielle kunder og for i sidste ende at sælge dine produkter og ydelser.
Uanset hvilken type virksomhed, du har, så har du brug for en Facebook virksomhedsprofil.
Hvorfor? Fordi næsten alle dine kunder og klienter uden tvivl har en Facebook profil. Facebook er det absolut største, mest brugte sociale netværk og Facebook er en potent marketingmaskine.
Du kan sælge dine produkter og ydelser direkte fra din Facebook virksomhedsside, ligesom dine kunder/klienter direkte på Facebook kan booke tid hos dig. Du kan præsentere dine ting i fotoalbums, på video-spillelister, lave events, osv.
Dertil kommer, at Facebook annoncering er blevet et af de vigtigste markedsføringsredskaber på internettet med en meget sofistikeret algoritme, der hjælper dig med at ramme din målgruppe meget præcist. Alene af den grund kommer du ikke uden om Facebook.
Din strategi skal ligge fast, inden du starter
Fælles for alle sociale medier gælder, at du skal være tydelig og tro over for dit brand, din stil, dit overordnede emne og have et tydeligt billede af dit publikum.
- Brug altid den viden, du har om dit publikum (om hvad, der interesserer dem), når du finder ud af, hvad du vil poste.
- Der skal være en god grund til hver eneste opdatering.
Hvis du bare blindt deler ting, som du tænker: “Tjoo, det kan da godt være, at det her virker”, så gavner du ikke dit brand.
Du skal udvikle en helt klar strategi for, hvad du vil opnå på den enkelte sociale medieplatform.
Du skal vide, hvordan den passer ind i din
- overordnede business plan
- overordnede sociale mediestrategi.
Sæt tid af til disse overvejelser,
for de danner fundamentet for din succes på sociale medier.
Med til overvejelserne hører også beslutning om opslagsfrekvens og planlægning, så du ikke laver daglige opslag i 3 uger og derefter ingenting i 3 uger. Det duer ikke. Hold kadencen ellers opbygger du ikke din profil.
Tip: Tjek dine kolleger og influencere i din branche og få ideer.
Tidligere artikler om strategi og Facebook:
Der er adskillige software, der kan hjælpe dig med planlægning og udgivelse af dine opdateringer på de forskellige sociale medier:
- Buffer – https://buffer.com/
- Hootsuite – https://hootsuite.com/
- Crowdfire – https://www.crowdfireapp.com
- MeetEdgar- https://meetedgar.com/
- Sendible – https://www.sendible.com/
- Crowdfire: https://www.crowdfireapp.com
- Social Pilot – https://www.socialpilot.co/plans
- Agorapulse – https://www.agorapulse.com/
- CoSchedule – https://coschedule.com/
- Post planner – https://www.postplanner.com/
- Tailwind – https://www.tailwindapp.com/
- Later – https://later.com/
YouTube er pt. den 2. mest populære hjemmeside i verden….
næst efter Google.com ifølge Lifewire. Facebook kommer på en 7. plads efter 4 kinesiske sider.
YouTube er jo ikke bare et videodelingsnetværk. Den er en kæmpe søgemaskine. Flere og flere forbrugere foretrækker video som deres vigtigste informationskilde, fordi det kræver mindre af dem lige at se en ”Sådan gør du” video end at læse en artikel om det samme, så hvis du ikke allerede har en YouTube kanal, er det måske noget du skal overveje.
Og det betyder ikke, at du skal til at være YouTuber.
Slet ikke, men hvis du lægger en video ud én gang om ugen eller bare én om måneden, vil du begynde at tiltrække nye abonnenter.
YouTube er mere krævende end de øvrige sociale medier. Det kræver mere af dig at lægge en færdigredigeret video på end at skrive et opslag på Facebook og der er en del teknik i selve opsætningen af din kanal og dine videoopslag. Du skal være tålmodig og vedholdende, så vil din indsats lønne sig.
Interaktion på sociale medier
Interaktion går i begge retninger – især på Instagram, hvor følgerne kommer og går langt hurtigere end på f.eks. Facebook. Du kan ikke forvente, at folk ”Synes godt om” dine opslag, hvis du ikke gør noget til gengæld.
Når du ”synes godt om” og kommenterer din målgruppes billeder eller videoer, hjælper det dig ikke alene med at opbygge en større følgerskare af ideelle kunder, men det får også dit navn derud – du bliver mere kendt.
Søg vha. hashtags, der er populære og relevante for din virksomhed og ‘Synes godt om” på 5 – 10 billeder pr. profil. Du kan også følge dem eller lægge en kommentar – kort og ægte. Undlad for enhver pris at spamme eller promovere dig selv i andres kommentarfelt.
Brug også hashtags til at se efter andre konti i din niche/branche.
Tjek tilhængere af dine konkurrenter.
Interaktion og branding
Engagement og fuld fokus på sit brand er ikke længere valgfrit.
Tidligere – og vi skal jo kun 20 år tilbage i tiden – havde virksomheder ingen hjemmesider, sociale medier eller global konkurrence.
Små og mellemstore virksomheder havde meget statiske brand-strategier og de drev virksomhederne i 10-15 år uden de store ændringer i strategien.
Det findes ikke længere.
Nu tager alle succesfulde virksomheder deres brand meget alvorligt.
Dine kunder har mange muligheder og hvis de ikke kan adskille dine tilbud fra dine konkurrenters, vælger de ud fra kriterierne:
- Det, de kender
- Det, der er billigst
- Det, de kan få lige nu
Kendskab, pris og tilgængelighed er ikke effektive måder at skille sig ud fra de andre.
Du skal skille dig ud fra flokken ved at være DIG.
Din særlige måde at gøre tingene på, din energi og autenticitet. Du skal fokusere al din energi på din ekspertise/dit produkt, på dine kunder og på måden, du leverer dine produkter/ydelser på.
Du skal tale dine kunders sprog.
Du skal være specifik. Du kan ikke hjælpe hele verden og er derfor nødt til at vælge en niche i din branche og så være forrygende der.
Og så skal du være opmærksom på dit visuelle udtryk. Synet er den vigtigste sans, når det kommer til at evaluere brands og beslutte sig for køb. Du skal bygge en stærk visuel identitet for dit brand, der matcher dine kunders smag og viser dem, at din virksomhed er noget ganske særligt.
SÅDAN GØR DU:
Annoncering på Facebook
Som nævnt er Facebook den mest potente markedsføringsmaskine på internettet og derfor skal du annoncere der. Det er effektivt og forbavsende billigt.
Facebook har utrolig mange vejledninger om alt på Facebook.
Det kan være udfordrende at finde rundt i og der sker ofte ændringer.
Links til vigtige vejledninger på Facebooks egen platform:
- Vejledning til Facebook-annoncer: https://www.facebook.com/business/ads-guide
- Om annonceringspolitik: https://www.facebook.com/policies/ads
Inden du kan køre annoncer på Facebook, skal du have en annoncekonto.
- Opret din annoncekonto – https://www.facebook.com/business – Brug enten din personlige profil eller sæt en Business manager konto op.
- Opsæt dine betalingsinformationer – Facebook tillader dig ikke at sætte annoncer i gang, før de kan få penge!
- Installer din Facebook sporingspixel på din hjemmeside – https://www.facebook.com/business/help/952192354843755
- Placer din Facebook sporingspixel i header området på de sider, du vil spore.
- Opret brugerdefineret konvertering – https://www.facebook.com/business/help/434245993430255 https://www.facebook.com/business/help/2375212726097833– Fortæl Facebook, hvilke URL’er, du er interesseret i at følge og hvordan.
- Opret en ny kampagne. Identificer dit mål, f.eks. “Klik til hjemmesiden”.
- Opret et annoncesæt. Under din kampagne skal du oprette mindst ét annoncesæt. Det er der, du vælger kampagnens målgruppe og opsætter andre vigtige indstillinger.
- Opret annoncer. Opret mindst én annonce. Fokuser på de fordele, dine potentielle kunder får og skriv en overbevisende tekst, der fremmer klik på annoncen.
- Udgiv din kampagne. Der kan gå fra få minutter til adskillige timer, inden Facebook har godkendt annoncerne.
- Når annoncerne kører, skal de ”oplæres”. Det betyder, at Facebook lærer dine annoncer at kende, så de kan vise dem til de personer, der mest sandsynligt vil klikke på annoncen.
- Analyser dine resultater. Der går mindst 48 timer, inden du med rimelighed kan begynde at analysere dine data.
SÅDAN GØR DU:
Facebooks sporingspixel og målgrupper
Inden du sætter din første kampagne i gang, skal du have 2 ting helt på plads:
- Du skal have din Facebook sporingspixel installeret på din hjemmeside, så du kan måle, hvor godt din annonce præsterer.
Hvis du ikke måler, hvor god din annonce er, vil du ikke være i stand til at vurdere, hvad der virker og ikke virker og ved derfor heller ikke, om du smider penge ud ad vinduet.
- Du skal have dine målgrupper på plads og det er her, det for alvor bliver sjovt!
Facebook giver dig mulighed for at målrette mod demografi, interesser, adfærd, mm.
Du kan f.eks. målrette annoncen mod
- mennesker, der er gift
- folk, der har børn i en bestem alder
- folk med meget specifikke interesser
- folk, der interesserer sig for en bestemt side
https://www.facebook.com/business/insights/tools/audience-insights
Facebook giver dig mulighed for at indstille flere målretningsparametre i et annoncesæt, men vi anbefaler, at du kun bruger en pr. annoncesæt, fordi prisen på forskellige målgrupper varierer og for at kunne se, hvad de enkelte indstillinger koster dig, er det en god ide at holde dem adskilte.
Serien om Online business handler om de enkelte dele i online business; om hvordan de spiller sammen og hvordan det hele automatiseres, så du har en velfungerende salgstragt og dermed succes med din online business:
- Hvad er online business og hvordan fungerer salgstragten?
- Om spørgeundersøgelser og research af dit marked. Om at finde dine ideelle kunder og validere din ide.
- Om din hjemmeside og hvad den skal kunne. Inkl. tilmeldingsformularer, landingssider og freebies
- Om e-mail marketing, autosvar, sekvenser og nyhedsmails
- Om SEO, Google Analytics, Facebook pixel – alt det, der skal til for, at du kan “se, hvordan det går”
- Sociale medier. Engagement og annoncering [Dette indlæg]
- Automatiseringer og produktivitet
- Dit produkt og content – indhold på din hjemmeside, blog, nyhedsbrev, …
- Målsætning, struktur og planlægning
Sælg til dit publikum.
Sådan tilbyder du de rigtige produkter til dit publikum hver gang.”
Gratis minikursus til dig, der bøvler med at få gang i din online business eller skal til at begynde at sælge produkter eller ydelser.
Kurset består af 4 korte lektioner, et resumé og 2 mini teori-lektioner.
Jeg har et par spørgsmål til dig, inden du starter og lige efter lektionerne, som jeg håber, du vil besvare.
Din mening betyder nemlig rigtig meget. 🙂