Automatiseringer er afgørende for vækst!
Alle virksomheder har en ting tilfælles: De vil gerne øge omsætningen!
Faktorer, der hjælper med det, er automatiseringer og øget produktivitet, men du kan sætte alle de mål op for din virksomhed og din omsætning, du vil. Hvis du ikke har en nøje gennemtænkt plan, kommer det ikke til at ske.
Du skal først og fremmest have kendskab til dit marked, kende din målgruppe og så planlægge din indsats.
Planlægning er kompliceret og tidskrævende. Det er ikke nok at tage et Excelark og plotte nogle datoer ind.
Du skal planlægge
- Strategisk: Hvad vil du opnå på længere sigt, dvs. over en 1-3-5 års periode?
- Taktisk: Hvad skal der ske i din virksomhed i løbet af det næste kvartal eller 2? På dette niveau planlægger du din content kalender, dine freebies, hvornår nye produkter skal udkomme, osv.
- Operationelt: Hvordan gør du rent faktisk? Du skal afsætte tid til dine opgaver og rangere dem i den rigtige rækkefølge. Og det er her automatiseringer og produktivitet kommer ind.
Inden du kan begynde din planlægning, skal du vide præcis, hvem du henvender dig til.
Du skal forstå din kunde og du skal kende svaret på flg. 3 spørgsmål:
- Hvad er din ideelle kundes største ønske eller mål?
- Hvad er deres største ambition, håb, længsel?
- Hvad er deres frustration eller smerte?
Din kundes rejse
Når du kender svaret på de spørgsmål, kan du tale direkte til dem og du kan planlægge dine kunders rejse gennem din funnel/salgstragt.
Det kræver viden lig med data. Og dem er der mange af, men bruger du dem? Måske ignorerer du Google analytics og Facebook insight, som så mange andre? Det skal du lave om på hurtigst muligt, for der ligger en guldgrube af viden om dine ideelle kunder og deres adfærd på dine sider og platforme. Det er i den viden om dine besøgende, din automatisering starter.
- Du kan ret hurtigt få svar på f.eks. hvilke markedsføringskanaler, der virker bedst for dig.
- Du kan se, hvor længe folk opholder sig på dine sider og se, hvor mange der kommer ind på din side ved en fejl.
- Hvis det over i købet er fejlbesøg fra betalte annoncer, så skal det rettes i en allerhulens fart, for det er penge ud ad vinduet og det er irriterende for de besøgende, der kommer efter noget, du ikke tilbyder.
Automatiseringer er lige så nødvendige som struktur og planlægning
Du kan ikke drive en online forretning, hvis du starter hver eneste dag med at spørge dig selv:
”Hvad skal jeg så finde på i dag?” ligesom du ikke kan undvære automatiserede funktioner i din online virksomhed med foruddefinerede regler, så du kan frigøre tid og prioritere de opgaver, som kun du kan udføre.
Automatiseringer sikrer, at du får det optimale ud af din indsats
Det handler om strategi, taktik og om at sikre at dine besøgende hele tiden kommer et skridt nærmere på at blive glade kunder i din butik.
Nogle af dem elsker dig fra første sekund. Andre skal følge dig i lang tid, inden de hopper på. Og endelig er der dem, som interesseret følger dig, men som ikke har brug for det, du tilbyder, lige nu. Det gør ingenting, men du skal holde gryden varm, så de bevarer deres interesse. Det kan sagtens være folk, som via deres viden, sender venner og bekendte din vej.
Det er her, automatiseringer kommer ind. Automatisering strømliner workflows og markedsføringsopgaver, så du kan bruge din tid mere effektivt – og ikke mindst: sikre en god kundepleje.
Automatiseringer sikrer på forskellig vis, at de personer, der tilfældigt støder på din side, din annonce eller andet og som intet kender til dig, konverteres til abonnenter, som er første skridt på kunderejsen i din butik fra ukendt til glad kunde. Hver gang din potentielle kunde tager et skridt i din salgstragt, dvs. foretager en handling, sker der en konvertering, der rykker dem tættere på køb.
Hvor kan du automatisere?
- Opsamling af e-mailadresser (lead generation)
- Segmentering af dine abonnenter og kunder
- Velkomstsekvenser
- Fastholdelsessekvenser
- Kryds- og opsalg
- Kundesupport
- Retargeting
- Data om brugeres adfærd på din hjemmeside og landingssider
Du kan først og fremmest automatisere de e-mails, der går ud, når en person skriver sig op til en freebie eller dit nyhedsbrev. Det er den simpleste automatisering, som du helt enkelt sætter op på din mailservicekonto.
Du kan lave en mailsekvens, der skal sendes ud i forbindelse med en bestemt begivenhed.
Du kan også opsætte diverse regler, f.eks.:
- Hvis en abonnent tilmelder sig Freebie XX, skal vedkommende have et tag, som sender personen over i et segment (en delmængde af dine abonnenter), hvorfra der udsendes en bestemt mailsekvens, der fører frem til nogle salgsmails.
- Du kan sætte en sekvens op, der følger en regel, der siger: Hvis den besøgende lægger varer i kurven, men ikke fortsætter til betaling, skal personen have en mail eller 2, der minder ham om, at der ligger varer i kurven.
- Du kan automatisere ved at stille dine kommende abonnenter et spørgsmål med f.eks. 3 svarmuligheder, der hver især sender abonnenterne ud i det tilsvarende segment. Det kunne være: En dyrlæge, der spørger om dyret er en hund, kat eller andet.
Automatisering er f.eks.
- at dine abonnenter puttes i de rette segmenter, så du kan sende mails og tilbud ud til dem, der rent faktisk er interesserede i at høre om, at der lige nu er tilbud på hundevaccine.
- at du kan udsætte udsendelse, hvis de har tilmeldt sig mere end én ting.
- popups på din hjemmeside, der opsamler mailadresser og leverer freebies.
- Messenger/Chatbots, der tilbyder kundeservice.
Du kan automatisere dit workflow med forskellige apps.
Du forbinder selv funktionerne ved at opsætte regler, hvorefter automatisering går i gang. De 2 bedste er efter min mening:
Der findes adskillige CRM systemer (Customer Relationship Management)), der har funktionerne indbygget:
Serien om Online business handler om de enkelte dele i online business; om hvordan de spiller sammen og hvordan det hele automatiseres, så du har en velfungerende salgstragt og dermed succes med din online business:
- Hvad er online business og hvordan fungerer salgstragten?
- Om spørgeundersøgelser og research af dit marked. Om at finde dine ideelle kunder og validere din ide.
- Om din hjemmeside og hvad den skal kunne. Inkl. tilmeldingsformularer, landingssider og freebies
- Om e-mail marketing, autosvar, sekvenser og nyhedsmails
- Om SEO, Google Analytics, Facebook pixel – alt det, der skal til for, at du kan “se, hvordan det går”
- Sociale medier. Engagement og annoncering
- Automatiseringer og produktivitet [Dette indlæg]
- Dit produkt og content – indhold på din hjemmeside, blog, nyhedsbrev,..
- Målsætning, struktur og planlægning
Sælg til dit publikum.
Sådan tilbyder du de rigtige produkter til dit publikum hver gang.”
Gratis minikursus til dig, der bøvler med at få gang i din online business eller skal til at begynde at sælge produkter eller ydelser.
Kurset består af 4 korte lektioner, et resumé og 2 mini teori-lektioner.