Online markedsføring er et must.

For at få succes med din markedsføring skal du have en plan og en strategi, for det er din opgave at nå ud til dine potentielle kunder – ikke omvendt.

I sidste del i miniserien om Online succes skal vi se på det fjerde element, nemlig markedsføringen. Markedsføringen er måden, du kommer ud til din publikum. Du finder dem og præsenterer dig og dit produkt.

De 4 vigtigste elementer til
din online succes er:

  • Hjemmesiden 
  • Den perfekte kundemagnet – Freebien 
  • E-maillisten 
  • Markedsføring

Din Markedsføringsstrategi

En markedsføringsstrategi bliver kun succesfuld, hvis den tager udgangspunkt i dig, din fortælling og dine værdier.

Den skal bygge på ærlighed, gennemsigtighed og vise dine potentielle kunder, at du er på markedet, fordi du har et oprigtigt ønske om at hjælpe dem bedst muligt. Din markedsføring skal aldrig føles som markedsføring. Den skal føles som en hjælp. Det kan være en hjælp til lækre sko eller til en god indsigt om, hvordan et bestemt problem kan løses. Lige meget, hvad du sælger, så skal din markedsføring aldrig være påtrængende eller usand. Folk kan og vil gennemskue det og i sidste ende kan det ødelægge din forretning.

En succesfuld markedsføringsstrategi omfatter alle de kanaler, du bruger i din kommunikation med dine potentielle kunder. Det er din hjemmeside, dine e-mails og dine sociale medier, men også dine søgeord og øvrige SEO. Det er alle dine tekster alle steder – både betalte og gratis.

Du skal levere værdi til dine potentielle kunder og fortælle om dine produkter og services.

Alt, hvad du giver en potentiel kunde, skal have en ”Opfordring til handling”. Du skal fortælle den potentielle kunde, hvad næste skridt er, så du kan hjælpe bedst muligt, sælge dine produkter og have en sund og rentabel forretning.

Din  markedsføringsstrategi skal beskrive:

  • hvad du forsøger at opnå
  • hvordan det skal gennemføres
  • hvordan du måler om det er en succes

Du mister kunder

Uden en markedsføringsstrategi spilder du højst sandsynligt dine penge på ineffektive annoncer og endnu værre: Du mister muligheder og dermed kunder.

En markedsføringsstrategi er ikke kun din strategi på f.eks. Facebook eller Instagram. Dine opdateringer på sociale medier er din taktik. En markedsføringsstrategi er et overordnet princip, der formulerer hvordan og hvorfor du bruger en bestemt taktik på de specifikke platforme.

Digital markedsføring af din virksomhed, der i princippet er gratis:

  • Din hjemmeside/blog
  • Sociale medier
  • Webinare
  • Videoer
  • Podcasts
  • Deltagelse i diverse fora og grupper
  • Gæsteblogging
  • Kommentarer til andres opslag på sociale medier og blogs
  • Events

”Pay-to-play”

Du kan ikke satse på gratis markedsføring på de sociale medier. Der er langt mindre organisk rækkevidde og mindre synlighed i dag end for 3-4 år siden.

Den væsentligste årsag til det er, at publikum ikke tilhører dig. Teknisk set tilhører brugerne det pågældende sociale medie og de kan gøre, hvad de vil. Du låner kun deres brugere i det omfang, de det sociale medie har fastsat! Du har ingen kontrol over rækkevidde eller synlighed. Du får det, de giver dig.

Derfor er din e-mailliste så værdifuld. Den er din. Det er dit publikum. Du kan styre, hvem du sender til og hvor ofte.

Du styrer:

  • indholdet
  • opfordringen til handling
  • leveringen
  • timingen

E-mail er en kraftfuld motor i din virksomhed og i enhver digital markedsføring. E-mail markedsføring er den mest omkostningseffektive måde at opbygge et loyalt publikum, der er dit eget, og udgør en meget vigtig del i udvikling af en langsigtet kundebase.

Det er din målgruppe, og du kommunikerer med dem, når du vil. Det er dit publikum og de har givet dig udtrykkelig tilladelse til at markedsføre.

Folk foretrækker at modtage reklamemateriale via e-mail i stedet for via deres sociale kanaler.

De ser marketing via e-mail som værende den mindst påtrængende.

Så set ud over alle dine marketingaktiviteter er én af de vigtigste konverteringer, du kan få, din potentielle kundes e-mail-adresse.

E-mails giver det største investeringsafkast (ROI) set i forhold til alle andre digitale markedsføringsmuligheder.

Betalt annoncering

Sociale mediers organiske rækkevidde er blevet mikroskopisk.

Det kan vi brokke os over, men det er forretning. Og som jeg har skrevet om mange gange, så er det stadig en overordentlig billig måde at reklamere på set i forhold til, hvad det kostede før de sociale mediers tidsalder. Og et yderligere plus oven i den billige pris er virkelig gode måleredskaber, rapporter og oversigter over brugernes adfærd. Så måske en meget rimelig deal.

Alt efter, hvem du henvender dig til og hvilke platforme, dine kunder er på, kan du med fordel benytte dig af betalte annoncer på sociale medier, elektroniske nyhedsmedier og Google.

Jo flere steder, du er aktiv, jo større eksponering, men du skal aldrig sprede dig ud på mere end du kan overkomme at passe på en overbevisende måde. Så begræns dig og før du prøver at finde ud af, hvilken sociale medier, du vil bruge, så tænk over, hvad du forsøger at opnå. Tænk over, hvilken målgrupper, du kan nå på netop det sociale medie.

Du skal altid – altid – altid tænke på, om dine opslag og indlæg giver værdi til læseren. Er det tiden værd for dem? Er det tiden værd for dig?

Start op med ét, allerhøjst to sociale medier. Det er meget tidskrævende at gøre det godt.

Det er en rigtig god ide at starte med f.eks. Facebook, for langt de fleste har mange potentielle kunder der. Få styr på det og prøv dig derefter frem med andre sociale medier – ét ad gangen.

Instagram er det helt store lige nu og rigtig mange forskellige virksomheder kan få stor eksponering der, men hvis det ikke passer til dig eller dine kunder, så lad være med at følge strømmen. Det vil ikke være indsatsen værd.

 Næste trin

Alt, hvad du foretager dig i din virksomhed, er markedsføring og for at fastlægge den bedste måde at markedsføre og videreudvikle din plan på, skal du se på dine mål.

Hvad er det, du ønsker at opnå? 

Det giver ro og retning, hvis du kan udvikle en langsigtet marketingsplan, men det er nærmest en umulig opgave, hvis du er helt nystartet. En hjælp til at komme i gang med en plan er at beslutte sig til, hvordan du får leveret din meddelelse ud til verden.

  • Hvilke marketing aktiviteter vil du vælge, når du skal i gang med at markedsføre din virksomhed?
  • Hvordan vil du implementere dem?
  • Hvornår og hvor ofte?

Du skal vælge de aktiviteter og platforme, der er bedst for dig. Der er mange forskellige muligheder og det er meget let at blive suget ind i de nyeste trends og blinkende software.

Derfor har du brug for at træde et skridt tilbage. Du skal beslutte dig for et håndfuld måder, du vil markedsføre dig på. Det skal være måder, der passer til dig og dit publikum. Det betyder ikke, at du i al evighed skal gå med skyklapper på, men indtil din plan er på plads og det hele kører for dig, er det vigtigt at du holder dig til den uden skelen til, hvordan alle de andre gør det.

Sådan gør du:

Der er så mange måder, du kan markedsføre din virksomhed på, men du skal kun vælge et par stykker.

F.eks.: 1. E-mail nyhedsbrev, 2. blog, 3. opdateringer og annoncekampagner på Facebook.

Jo flere personer, du når ud til, jo hurtigere bliver du kendt af dine potentielle kunder.

Det er klart, men lad være med at planlægge noget, som du alligevel ikke får gjort.

Lav en 3 mdrs. plan, for verden ændrer sig hele tiden og du skal bare i gang. Når de 3 mdr. er gået, kan du måle resultatet, fortsætte eller justere planen.

Jeg arbejder stort set kun elektronisk, men mine planer hænger på væggen, så jeg kan se dem, holde fokus og få ting gjort.

En virksomhed er ikke andet end en hobby, hvis den ikke sælger noget

Kom igang med planlægningen. Du kan finde nyttige arbejdsark her: ” Content marketing strategi – Sådan!”