Hvor lang tid skal det tage at udarbejde et onlinekursus?
I sidste uge handlede det om planlægning af indhold, om formålet med dit onlinekursus og om at sikre dine kursisters fremskridt/udvikling og målgruppe.
I denne uge skal det handle om tiden, du bruger på at skabe dit kursus, når du har valideret din idé og kender din målgruppe.
Den tid, du skal bruge til produktion af dit onlinekursus afhænger af
- Hvor meget indhold du allerede har
- Hvor mange opgaver du skal starte helt fra bunden
- Hvor meget du selv eller det team, du har til rådighed, kan lave
- Hvor meget materiale eller andet, der kræver hjælp ude fra (f.eks. hjælp fra tekniske eller andre faglige eksperter, der selv har tidsplaner og andre arbejdsopgaver)
Lav en tidsplan for
- hvordan du vil nå i mål på den forventede tid. Vær realistisk
- hvordan du vil udgive og markedsføre dit onlinekursus
Inden du kan gå i gang med selve udarbejdelsen, skal du overveje følgende og planlægge dit produkt på baggrund af de svar, du finder.
- Hvor lang tid vil det tage dine kursister at kunne tilegne sig de færdigheder, den viden, de kompetencer, som du underviser dem i?
- Hvor lang tid har kursisterne/klienterne kurset til rådighed?
- Hvad forventer de?
- Forventer de et kort kursus på en time eller to eller forventer de et tolv måneders dybtgående coachingprogram med live undervisning 2 gange om måneden?
- Henvender du dig til personer med individuelle behov?
- Vil du levere optaget eller live træning?
- Er det et en-dages program? En uge eller strækker det sig over flere måneder?
- Skal indholdet leveres på en gang eller drypvist?
- Skal indholdet leveres på flere platforme (kursusplatformen/sociale medier/e-mail)?
Brug en kalender.
Jeg planlægger i Trello (reklamelink) altid kombineret med Google kalenderen.
Jeg arbejder 100% elektronisk … lige bortset fra, at jeg for hvert eneste projekt printer en kalender fra kalendersiden.dk med diverse deadlines, møder og de dage, hvor jeg arbejder på projektet. Den har jeg altid liggende inden for rækkevidde. Det er nemt at printe en ny, hvis den bliver for “overbroderet”. Det giver hurtigt overblik og gør det nemt, når jeg taler med klienter og samarbejdspartnere. Selve projektstyringen foregår i Trello og i Excel.
Du kan hente arbejdshæftet med spørgmålene og skrivefelter her:
I næste uge begynder en miniserie om den vigtigste ressource i online business, nemlig vores e-maillister.
E-maillisten er ikke værdifuld, hvis du ikke bruger den til noget.
Der skal sættes tags, automatiseringer og andet godt op og du skal bruge den strategisk.
Jeg bruger og anbefaler Convertkit (reklamelink) og vil give dig et indblik i de mange muligheder.