Drømmer du eller lever du din drøm?
Er du på vej? Har du lavet store planer for den kommende tid? Drømmer du om at ændre noget i dit (arbejds-)liv? Dine drømme forbliver drømme, hvis du ikke planlægger.
De fleste bruger nærmest al deres tid på ting, der er PRESSERENDE.
De er styret af noget og nogen, der ikke er dem selv!
Omvendt bruger de fleste af os ikke meget tid på DÉT, DER IKKE HASTER, MEN SOM ER VIGTIGT, nemlig det at lære noget, øve sig, planlægge og investere i gode relationer.
Det er fra Stephen Covey’s mere end 30 år gamle tidsstyringsmatrice serveret i bestselleren ”De 7 gode vaner”. Skrevet i 1989, men mere aktuel end nogensinde.
Han siger, at vi grundlæggende bruger vores tid på opgaver og gøremål i flg. 4 kasser:
Vi lader os styre af andre
Vi styres i stigende grad af (tilfældige) e-mails og det er helt absurd, at det, andre sender ud på alle mulige (og umulige) tidspunkter af døgnet, skal sætte dagsordenen for vores arbejdsdag.
Det bliver en vane ustandseligt at tjekke mails og feeds og det skifte i opmærksomhed tager mange minutter hver eneste gang, så det bliver til mange spildte minutter (TIMER!) hver dag. Tid, der bare forsvinder.
Er det presserende eller vigtigt?
Uden en plan og en deadline, bliver ting ofte sprunget over. Også de vigtige…dem, der bringer dig nærmere dine mål. Hvis du ikke arbejder dig fremad hver dag – også selvom det kun er med babyskridt – så er der meget langt til, at ”Den store drøm” går i opfyldelse.
Så tænk på, hvordan du prioriterer dine opgaver:
Er det dine mål, du følger eller følger du de andres dagsorden?
Du kan skabe tid ved at planlægge og automatisere, bruge skabeloner og undgå unødige gentagelser i dit arbejdsflow.
Invester i din tid. Invester i gode vaner
Der er gode ideer at hente i vores gratis mikro-kursus [20 min]: “Øg din produktivitet. Få mere tid, energi og mindre stress.“