Sælg tjeklister og tjen penge på din passion
Du kan nemt generere en indtægt ved at sælge dine egne tjeklister og proceduredokumenter. De er helt sikkert attraktive for din målgruppe, for de gør en proces, som du har tjek på, nemmere, sikrere og/eller hurtigere.
I dette indlæg vil jeg beskrive to metoder, du kan benytte til at skabe indtægt med dine tjeklister på!
Men først…
Når jeg taler om “tjeklister”, mener jeg korte tre-til-fire-siders dokumenter, som samtidig er mini-vejledninger.
Hvis du ud for hvert punkt på tjeklisten, supplerer med forklaringer på, hvordan man hurtigst og mest sikkert fuldfører opgaven, giver tips, tilføjer skabeloner, beskriver hvordan du selv gør eller giver eksempler på flere måder, hvis det er relevant.
Din tjekliste leverer dermed ikke kun trinene eller flowet i en proces, den fortæller også i detaljer, hvad brugeren skal gøre. Tjeklisten skal stadig være kort nok til at udskrive på få stykker papir, men den skal give nyttige og hjælpsomme informationer, som guider dine kunder igennem. Det vil få dem til at vende tilbage til tjeklisten igen og igen og anbefale den til andre. (Og det er en god ting, for dine kontakt info, links og Call to action står også på tjeklisten)
Du skal aldrig udgive en freebie uden links og CTA. Det er en hjælp til alle, der falder over den og det er gratis reklame for dig og dine produkter. Det er min måde og jeg vil anbefale dig at gøre det samme.
Du kan tjene penge enten direkte eller indirekte på dine tjeklister:
- Udgiv tjeklister som betalingsprodukter
- Udgiv din tjekliste som et gratis produkt, altså en freebie og tiltræk interesserede abonnenter = potentielle kunder til din e-mailliste
Betalingsprodukter
Du kan sammensætte pakker med 3-5 eller flere tjeklister, der supplerer hinanden til din målgruppe. Tjeklisterne skal være af høj kvalitet, dvs. supergode og smukt udarbejdede filer, der enten leveres pakket som en zip-fil og leveres via en e-mail-service eller lægges på en adgangskodebeskyttet side (det kan være på din hjemmeside eller på din kursusplatform).
Tip: Hvis du har svært ved at fastsætte prisen, kan du lave en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvad lignende tilbud koster og så prissætte dit bundt tjeklister i forhold til det.
For at strategien virker, skal dine tjeklister være ATTRAKTIVE. Folk skal kunne se, at de vil give dem en smutvej til et ønsket resultat.
Tjeklisten skal være noget, de gerne vil have og som de kan se værdi i, så …
- Vær kreativ og unik. Brug ikke tid på at lave ligegyldige tjeklister, som man kan finde gratis allevegne
- Drop grimme, kedelige tjeklister i almindelige tekstdokumenter. Design dem på en lækker, visuelt tiltalende måde (Canva er stedet, hvor du kan – uanset dine designtalenter – designe de smukkeste PDF’er og billeder).
Hvis du skal levere dine tjeklister som .docx-filer eller google docs-filer, som dine kunder kan bruge som skabeloner, skal de også se lækre ud og være formateret, så den printede version bliver perfekt. Vær kritisk og kreativ. Det skal være noget, dine kunder gerne vil give penge for.
Indirekte salg via gratis produkter
Ideen bag den strategi er at give tjeklister væk som freebies.
TIP: En god freebie indeholder info om et relateret produkt på f.eks. sidste side. Det kan være til en af dine egne ydelser eller et af dine produkter, men det kan også være til et produkt, hvor du modtager en provision via en affiliate aftale, der sikrer, at du tjener et beløb hver gang nogen køber via dit affiliate link i tjeklisten.
Det smukke ved denne strategi er, at i HVER ENESTE målgruppe, branche og niche har folk brug for kvalitetsværktøjer (som f.eks. dine tjeklister!) til at drive deres virksomhed, tiltrække kunder og opbygge e-maillister. Lad mig give dig et par eksempler på tværs af forskellige områder for at vise dig, hvad jeg mener:
- Online markedsføring: Udarbejd trafikgenereringstjeklister, som dækker 4 – 5 af de mest effektive SEO- og trafikstrategier
- Økologisk have: Lav tjeklister, der dækker forskellige muligheder for at komme skadedyr til livs med nyttedyr, naturlig plantebeskyttelse og Push-pull teknik
- Styrketræning: Lav tjeklister, der dækker ernæring, væske, styrketræningsredskaber og særligt effektive øvelser
- Karriere: Lav tjeklister med ting, der skal med i et følgebrev, hvordan man konstruerer et effektivt CV og hvad man skal gøre og sige til samtalen
Som du kan se… Du kan oprette en tjekliste til nærmest alt!
MÅLSÆTNINGSSKURSUS
Planlæg din succes
og nå dine mål
Få styr på dine daglige opgaver, så du effektivt og sikkert arbejder dig frem mod dine store mål. Se det ske på det planlagte tidspunkt!
Identificere dine mål for de kommende 12 mdr. og del dem derefter op i overkommelige delmål.
Jeg viser dig hvordan. På én time. Derefter skal du i gang med overvejelserne, beslutningerne og planlægningen.
