God strategi koster penge
Det behøver ikke koste mange penge, men en god social medie strategi skal bakkes op af annoncer. Det kan du selvfølgelige være sur over, men det har aldrig været gratis at markedsføre sig og hvis det er en trøst, så kommer du aldrig op i nærheden af de beløb, annoncekampagner kostede tidligere, da det ikke forgik på sociale medier. Også selvom du markedsfører dig heftigt på Facebook.
MEN når det er sagt, så kan du ikke bare køre annoncer og så automatisk få succes. Hvis dine primære platforme er elendige uden interessante opslag og kun fyldt med køb-dit og køb-dat og resten er pral og snak om dig selv, så skulle du hellere drikke rødvin for pengene, for….Det vil ikke lykkes! Det er der ingen andre end din mor, der gider spilde tid på.
Og hvorfor skulle de, når der er så mange andre, som er både dygtige og interessante og derfor meget sjovere at følge!
Det kræver en plan og en beslutning
Du skal finde ud af, hvor meget tid, energi og penge, du vil bruge på din tilstedeværelse på sociale medier og sætte mål.
Annoncering på Sociale medier
Markedsføring på sociale medier er billig og effektiv og sandsynligheden for at størstedelen af dine potentielle kunder er på Facebook og/eller Instagram, er nærmest 100%.
Facebook annoncer kan sende trafik til din hjemmeside, give dig flere likes og øge din synlighed. Facebook ejer Instagram og hvis du forbinder din Instagramkonto med din Facebook konto kan du styre din annoncering på begge platforme ét sted.
Markedsføring på Facebook
Der er mange annonceringsmuligheder, men uanset hvad du gør, skal du aldrig bare booste dine opslag. Det giver ingen målretningsmuligheder, så det vil være at smide penge ud af vinduet.
Hvis vi bruger vores annoncekroner klogt, bliver det effektivt og billigt at annoncere!
Sådan kommer du i gang med annoncering
Opret en annonce ved at klikke på symbolet med de 3 prikker:
Først skal du angive målsætningen for din annonce.
Det kan være: 1. Kendskab, 2. overvejelse og 3. konvertering.
Du kan læse mere om Annonceringsmålsætninger ved at klikke på hjælp (ved den røde pil)
Målgruppe
Du skal nu beslutte, hvem der skal se din annonce.
Du kan bruge e-maillister, kundelister, website- eller apptrafik eller interaktion på Facebook for at oprette brugerdefinerede målgrupper bestående af personer, der allerede kender din virksomhed. Og du kan lave målgrupper, der ikke har interageret med dig.
Du kan få mange gode råd og teknikker. Mit bedste råd til dig, der er helt ny udi Facebook annoncer er:
- Hop ud i det og lær. Det er sjovt og effektivt.
- Start med et lavt budget og en tidsplan.
- Lad hver annonce køre i 1 uge pr. målgruppe. Hold godt øje med dine resultater via oversigten “Indblik”.
- Styr dine udgifter ved at angive start- og slutdato for din annonce.
Der er hjælp at hente hele vejen i Facebook's “Hjælp til annoncører”, som du kan klikke ind på via de små grå ikoner med et hvidt i i!
Jeg håber, du har lyst til at kaste dig ud i det. Det betaler sig!