6 gode grunde til strategi for dine sociale medier
Har du nogensinde leget Blindebuk? Hvis ja, så ved du, hvor svært det er, når du ikke kan se, hvem du har fat i.
En god strategi for sociale medier er som at fjerne bind fra øjnene, inden du skal gætte, når du leger blindebuk. Det sikrer, at den tid, du bruger på at opdatere, engagere, dele indhold, øge og promovere er en strategisk planlagt vej til at nå dine mål.
Hvad er en social mediestrategi?
En strategi for sociale medier viser dig,
- hvor du skal hen
- hvordan du kommer derhen
Strategien skal besvare følgende 5 spørgsmål:
- Hvorfor vil du være på sociale medier?
- Hvem er din målgruppe?
- Hvad vil du dele?
- Hvor skal du dele?
- Hvornår skal du dele?
Jeg har talt med mange, der er vildt frustrerede over de resultater, de opnår på sociale medier.
De har (efter Facebook over de sidste par år flere gange har ændret deres algoritme, så den organisk rækkevidde nu er beskåret til noget lignende ingenting) i desperation smidt en masse penge ud ad vinduet ved at booste opslag uden nogen form for plan eller strategi.
Det er ikke vejen frem.
Du skal have en strategi, for den holder dig på rette spor og er selve grundlaget for marketing på sociale medier.
6 grunde til, at du skal have en sociale medier strategi
Helt kort skal du have en strategi på sociale medier for at opfylde dine mål. Dine aktiviteter på sociale medier skal give mening og hjælpe dig med at:
- øge opmærksomheden på og engagementet med dit brand
- forbedre kundeloyalitet og -fastholdelse
- tiltrække og konvertere potentielle kunder fra din målgruppe
- levere kundeservice
- blive influencer eller kendt specialist i din branche
- bruge dine ressourcer (tid og penge) effektivt
En god strategi giver dig en klar retning, der matcher dine mål og det gør din indsats meget mere effektiv.
Du vil være fokuseret, for du har en plan. Du ved præcis, hvad du skal gøre og hvornår du skal gøre det og du kommer derfor ikke til at stresse rundt i sidste øjeblik, fordi du ikke aner, hvad du skal poste eller bare dele ligegyldigheder i mangel af bedre.
Sådan opretter du din sociale mediestrategi
Trin 1: Brug S.M.A.R.T. mål
Identificer dit mål og brug SMART modellen på hvert eneste delmål.
De fem grundlæggende kriterier i SMART-modellen sikrer, at dine mål bliver:
- Specifikke
- Målbare
- Attraktive i betydningen Opnåelige
- Relevante
- Tidsbegrænsede
Eksempel:
“Øge vores online tilstedeværelse ved at øge trafikken til vores hjemmeside gennem sociale medier fra 10% til 25% ved udgangen af december 2019”.
Trin 2: Evaluer dine sociale medier
Lav en grundig gennemgang af dine tidligere og nuværende aktiviteter på sociale medier for at finde ud af:
- Hvad der fungerer og hvad er der ikke gør
- Hvem der følger dig på de sociale medier
- Hvilket indhold, der tiltrækker hvilken trafik til dit websted fra hvilke sociale medier
- Hvor din målgruppe befinder sig
- Hvordan din tilstedeværelse på sociale medier er i forhold til dine konkurrenter
Trin 3: Analyser dine følgere
Tiltrækker du dit ideelle publikum på sociale medier?
Det er vigtigt at vide, hvem dit ideelle publikum er og at vide, hvad de gerne vil se på de sociale medier. Deres ønsker er nøglen til dine opslag. Nøglen til at poste det, de vil kunne lide, kommentere og dele. Ved at kende din ideelle kunde kan du planlægge din ”Opslagskalender” (som er en vigtig del i din markedsføringsplan) og dermed sikre, at du deler det rigtige indhold på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Vi bruger ofte spørgeundersøgelser, e-mails og opslag på sociale medier til at bestemme de smertepunkter, vores målgruppe har. De svar, vi får, giver os det sprog, de bruger til at beskrive problemerne og ud fra dem kan vi fokusere på de løsninger, der vil give genklang og tilskynde vores ideelle kunder til engagement.
Trin 4: Analyser dine konkurrenter
Lav en analyse af dine konkurrenter for at identificere muligheder. En konkurrent kan være dominerende på Instagram, men gør måske intet ved LinkedIn. Hvis dit publikum også er der, kan det være en god strategi at fokusere din indsats der, hvor dit publikum er undervurderet.
Analysen skal svare på:
- Hvilke kanaler er dine konkurrenter aktive på?
- Hvilke typer opslag er der størst reaktion på?
- Hvem er deres følgere?
- Hvornår og hvor ofte poster de?
Trin 5: Dit indhold
Skitser hvilken type indhold, der vil inspirere, uddanne, resonere og løse problemer for dit ideelle publikum.
Din strategi skal definere, hvilket indhold, der bruges på hvilke platforme og danne grundlaget for din Opslagskalender.
Det kan f.eks. være, at du bør bruge Instagram til at inspirere og LinkedIn til at uddanne dit publikum.
Trin 6: Dine målinger
Den vigtigste del af din sociale strategi er at spore og justere! Du kan ikke regne med, at du rammer plet i første forsøg eller at din strategi er et statisk dokument, der ikke kan ændres.
Når du begynder at implementere din plan og spore dine resultater, finder du ud af, at nogle strategier ikke fungerer så godt, som du havde forventet, mens andre fungerer bedre end forventet.
Så gennemgå og test dine resultater
- Gør mere af det, der fungerer
- Stop det, der ikke fungerer
- Introducer en ny strategi og begynde at spore den
Giv dig selv et klap på skulderen, når du når her til.
Fremover vil din indsats på sociale medier skabe opmærksomhed, tiltrække nye potentielle kunder og dermed være den tid værd, du bruger på det.
Din tilstedeværelse på sociale medier vil være andet end bare et sted, du synes du skal være, fordi det er man her i 2019. Med din strategi på plads vil det blive langt lettere og meget mere effektivt.
Her til sidst…
Hvis du gerne vil have en strategi, men ikke har tid eller lyst til selv at lave den, kan vi gøre det for dig. Vi har en pakkeløsning til det meste – også for din sociale medie strategi.
Bestil med et enkelt klik på et link 😉 … så fikser vi det for dig.
Strategier er vores speciale. De behøver ikke at være dit speciale….men du kan ikke undvære en!
På glædeligt gensyn,
Der er hjælp at hente til dig, der gerne vil sælge noget til dit publikum!
Jeg vil gerne invitere dig indenfor i et af vores gratis minikurser:
Sælg til dit publikum.
Sådan tilbyder du de rigtige produkter til dit publikum hver gang.”
Gratis minikursus til dig, der bøvler med at få gang i din online business eller skal til at begynde at sælge produkter eller ydelser.
Kurset består af 4 korte lektioner, et resumé og 2 mini teori-lektioner.
Jeg har et par spørgsmål til dig, inden du starter og lige efter lektionerne, som jeg håber, du vil besvare.
Din mening betyder nemlig rigtig meget. 🙂